Spillemyndighedens rapport om ulovligt spil er klar

30, mar 2023

Spillemyndigheden har netop udgivet den årlige rapport om styrelsens arbejde med at forhindre ulovligt spil i Danmark. I 2022 var der især fokus på hjemmesider, der formidler adgang til spilsider uden dansk tilladelse.

Rapporten giver blandt andet et overblik over, hvor mange ulovlige hjemmesider Spillemyndigheden har blokeret i det forløbne år og beskriver de andre indsatser, Spillemyndigheden gør for at minimere ulovligt spil i Danmark.

Ulovlig formidling via Twitch
I 2022 var der ekstra fokus på hjemmesider, der videreformidler adgang til spilsider uden dansk licens, og som giver tips til, hvor man kan spille, selvom man har udelukket sig selv fra onlinespil via Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS). En anden tendens, der dukkede op i 2022, var ulovlig markedsføring og formidling via streamingplatformen Twitch. Efter at have konstateret, at mange streamere ikke er klar over, at deres formidling var ulovlig, har Spillemyndigheden gjort en stor indsats for at vejlede dem om de gældende regler.

 

Hele rapporten kan læses på hjemmesiden.

Rapport om ulovligt spil 2022

Rapport, der beskriver Spillemyndighedens arbejde med ulovligt spil i 2022.