Spillemyndigheden sikrer ansvarligt spil
En af Spillemyndighedens vigtigste opgaver er at sikre, at spil om penge foregår forsvarligt. Dette gør vi blandt andet via vores tilsyn med spilmarkedet, hvor vi sikrer, at spiludbydere med en tilladelse fra Spillemyndigheden udbyder spil på en ansvarlig måde.
I forbindelse med vores arbejde med ansvarligt spil har det en stor betydning for os, at vi har en god dialog med danske og udenlandske myndigheder, spilbranchen og behandlingscentre.
ROFUS
Vores Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) giver spillere mulighed for at udelukke sig selv fra pengespil i kortere eller længere perioder.
StopSpillet
Fra den 2. januar 2019 driver Spillemyndigheden en national hjælpelinje om spilafhængighed (ludomani).