Engelsk vejledning til tekniske krav (onlinespil)
Den 31. juli 2018 udgav Spillemyndigheden en opdateret vejledning om de tekniske krav vedrørende udbud af onlinekasino og/eller væddemål. Vejledningen blev kun udgivet på dansk.
Spillemyndigheden har i dag offentliggjort en engelsk udgave af vejledningen.
I den forbindelse er der tilføjet flere nye afsnit, som vi vurderer er med til at bidrage til en bedre forståelse af kravene. Det drejer sig bl.a. om en ny step-by-step gennemgang af anvendelsen af TamperToken. Samtidig med udgivelsen af en engelsk version af vejledningen har Spillemyndigheden derfor opdateret den danske version, hvor der ligeledes er foretaget sproglige opdateringer og præciseringer.
Udover udgivelse af en engelsk version af vejledningen om de tekniske krav er siden på spillemyndigheden.dk, hvor vejledningen præsenteres, også blevet tilrettet, så denne nu fremstår mere overskuelig.