Danskernes spilforbrug steg i december 2023

09, feb 2024

Spillemyndigheden er nu klar med decembers statistik for spilmarkedet på områderne væddemål, onlinekasino, spilleautomater og landbaseret kasino.

Tallene viser en stigning på de fire områder på 22,6 pct. i forhold til december 2022.

 

Den samlede BSI (Bruttospilindtægt eller spilforbrug) for væddemål, onlinekasino, spilleautomater og landbaseret kasino udgjorde i december 2023 665 mio. kr. Det er en stigning på 22,6 pct. sammenlignet med december 2022.

Den samlede stigning for de fire områder er drevet af stigninger i BSI´en for både væddemål, onlinekasino og landbaseret kasino, mens der har været et mindre fald for spilleautomater.

Den høje stigning for væddemål på 67 pct. skal ses i lyset af, at tilbagebetalingsprocenten var noget mindre i december 2023 sammenlignet med december 2022.

Med de nyeste tal er BSI´en for hele 2023 nu klar for både væddemål, onlinekasino, spilleautomater og landbaseret kasino.
Den samlede BSI for de fire områder udgjorde i 2023 6.795 mio. kr. Det er en stigning på 1,0 pct. sammenlignet med 2022 (løbende priser).

Se de nyeste tal her på vores hjemmeside