Certificeringsprogram tilpasset efter høring

14, okt 2024

Den 15. juli 2024 introducerede Spillemyndigheden en høring om opdateret certificeringsprogram for væddemål og onlinekasino efter indførelsen af leverandørtilladelser. Certificeringsprogrammet er nu tilpasset og sendt til notifikation ved EU.

Du kan læse det oprindelige udkast til certificeringsprogrammet her

I løbet af høringsfasen har Spillemyndigheden modtaget kommentarer og spørgsmål til det opdaterede certificeringsprogram. Vi har efter høringen revurderet dele af certificeringsprogrammet og samlet den vigtigste information om opdateringen af certificeringsprogrammet i et dokument, som også indeholder spørgsmål og svar fra høringsprocessen. Dokumentet "Feedback på høring om opdatering af certificeringsprogram for væddemål og onlinekasino" er tilgængeligt her og på siden "Spilleverandør". 

Det opdaterede certificeringsprogram er nu sendt til notifikation, og kan følges på Europa-Kommissionens hjemmeside

Spillemyndigheden vil gerne takke alle, der har bidraget til høringen. 

Feedback på høring om opdatering af certificeringsprogram for væddemål og onlinekasino

Få nyheder fra Spillemyndigheden

Hvis du er interesseret i at modtage nyheder i din indbakke fra Spillemyndigheden, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev