Send Digital Post

Send sikker post til Spillemyndigheden 
Der er forskellige måder at sende post til Spillemyndigheden på. Borgere, virksomheder og myndigheder kan kommunikere med os via Digital Post eller via vores kontaktformular på vores hjemmeside,  da det forkorter sagsbehandlingstiden og letter arbejdsgangen hos både dig og hos os.  

Digital Post 
Med en digital postkasse kan du droppe papirbreve og ringbind. Digital Post bliver sendt via en sikker digital postkasse, der er beskyttet af NemID-login og knyttet til dit CPR-nummer eller din virksomheds CVR-nummer. Derfor kan du være sikker på, at dine fortrolige oplysninger ikke ender i de forkerte hænder. 

Samtidig følger postkassen dig, uanset om du flytter adresse eller skifter mailadresse. 

Du kan se din digitale postkasse på borger.dk, hvor du også kan læse mere om Digital Post. Hvis du ikke allerede har oprettet en digital postkasse, kan du gøre det på borger.dk.  Fra den 1. november 2014 blev det obligatorisk for alle borgere at have en digital postkasse. 

Virksomheder og foreninger skal allerede kunne modtage og sende digital post via virk.dk. Det blev lovpligtigt for alle virksomheder og foreninger med et CVR-nummer at kunne modtage Digital Post den 1. november 2013. 

Du kan sende post til Spillemyndighedens digitale postkasse på virk.dk eller på borger.dk. Som borger kan du også skrive til Spillemyndigheden via e-Boks.dk. Du skal blot være sikker på, at du i e-Boks er tilmeldt Digital Post. 

Kontaktformular
Du kan sende en sikker mail til Spillemyndigheden via vores kontaktformular på vores hjemmeside. Se under ”Kontakt”.