Spillemyndigheden klar med nøgletal for spilforbruget i maj
04, jul 2022
Tal for spilforbruget på udvalgte spilområder er nu tilgængelige på Spillemyndighedens hjemmeside. Her kan du se hvor meget danskerne spillede for i maj 2022 på onlinekasino, væddemål, spilleautomater og fysiske kasinoer.
Det månedlige overblik viser blandt andet, at spilforbruget på onlinekasino og væddemål i de første fem måneder af 2022 er faldet sammenlignet med samme periode i 2021. Derimod er spilforbruget på spilleautomater og fysiske kasinoer steget i de første fem måneder af 2022 sammenlignet med 2021. Stigningen skyldes blandt andet, at de sidstnævnte spilområder var påvirkede af nedlukninger i forbindelse med covid-19 i 2021.
Tallene findes både i en Power BI-rapport og som data i Excel.