Blokering af ulovlige hjemmesider

26, jun 2012

I forbindelse med Spillemyndighedens overvågning af spillemarkedet har en række hjemmesider, der udbyder spil i Danmark uden tilladelse, modtaget henstillinger om at stoppe med det ulovlige udbud.

    De fleste af hjemmesiderne har valgt at følge denne henstilling, mens enkelte har fortsat det ulovlige udbud.

    Fogedretten har i dag besluttet, at internetudbyderen "3" skal blokere for 12 navngivende hjemmesider, der udbyder spil Danmark uden tilladelse. "3" skal inden 14 dage etablere en blokering af hjemmesiderne. 

    Det er Spillemyndighedens forventning, at andre internetudbydere vil følge denne kendelse og ligeledes blokere de 12 hjemmesider.

    Navnene på de 12 hjemmesider kan ses herunder:

    • casinoredvegas.com
    • bet-at-home.com
    • coolhandpoker.com
    • casinotropez.com
    • winner.com
    • titanpoker.com
    • europacasino.com
    • casinodelrio.com
    • casinobellini.com
    • casinomel.com
    • casino-alhambra.com
    • amazingvideopoker.com