Adfærdskodeks for spilbranchen
Det blev ved Aftale om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af spilaftale af den 29. juni 2018 besluttet, at spilbranchen skulle drøfte et adfærdskodeks, som øger forbrugerbeskyttelsen, og som medvirker til, at spil ikke udvikler sig fra underholdning til spilafhængighed.
Der var i den politiske aftale et ønske om, at der skulle drøftes begrænsning i og udformning af spilreklamer og brug af pop-up-vinduer med oplysninger om tids- og pengeforbrug.
Parter fra spilbranchen er på den baggrund gået sammen, og har i fællesskab udarbejdet Adfærdskodeks for spilbranchen, som træder i kraft den 1. juli 2019.
Læs spilbranchens adfærdskodeks på DOGAs hjemmeside
De tilladelsesindehavere som ikke er medlem af en af de brancheorganisationer, som har tilsluttet sig kodekset, eller som ikke er aftalepart i forhold til kodekset, opfordres til at skrive til brancheorganisationen på deres område, hvis de ønsker at tilslutte sig kodekset.
- Tilladelsesindehavere på onlinekasino- og væddemålsområdet bedes henvende sig til Danish Online Gambling Association.
- Tilladelsesindehavere på spilleautomatområdet bedes henvende sig til Dansk Automat Brancheforening.
- Tilladelsesindehavere af landbaseret kasino bedes henvende sig til Dansk Kasinoforening.