Tilføjelse af krav til inspektionsstandarder for landbaseret væddemål

14, sep 2023

Spillemyndigheden har udarbejdet nye krav til inspektionsstandarder for landbaseret væddemål. Den 20. april 2023 blev disse sendt i høring, og den 25. maj 2023 blev de sendt til notifikation ved EU-kommissionen.

Stand still-perioden er nu udløbet, og det opdaterede dokument er tilgængeligt nedenfor sammen med de opdaterede standardrapporter.

Den 1. oktober 2023 træder bekendtgørelse om indførelse af spilkort for landbaseret væddemål (af 28. august 2023) i kraft. Inspektion for landbaseret væddemål skal dermed foretages i overensstemmelse med de nye krav.

Ændringerne skal være implementeret hos tilladelsesindehavere senest den 1. oktober 2023. 

Overgangsperiode

Tilladelsesindehavere har fra 1. oktober 2023 en overgangsperiode på tre måneder til at få inspiceret kravene. 

Spillemyndigheden skal modtage en opdateret certificeringsrapport for ”Inspektionsstandarder for landbaseret væddemål”, SCP.02.02, som dokumentation for ændringerne senest den 31. december 2023. 

Inspektionsstandarder for landbaseret væddemål version 2.1
Standardrapporter for landbaseret væddemål version 2.1