Krav om nyeste spilversioner på spilleautomater ved syn fra 1. januar 2021
18, dec 2020
Spillemyndigheden har besluttet, at alle spilleautomater skal forsynes med den nyeste, ikke-manipulerbare version af det, eller de, spil, der udbydes på spilleautomaten, ved syn foretaget fra 1. januar 2021.
Kravet gælder både ved nysyn, 5-årssyn og syn i forbindelse med ombygninger, reparationer, nedbrud og opdateringer af spilleautomater.
Hvis spilleautomaten allerede er forsynet med de nyeste, ikke-manipulerbare versioner af de spil, den udbyder, ved et syn, skal der ikke ændres i spilleautomatens spiludvalg.
Spillemyndigheden vil hurtigst muligt offentliggøre en liste over de nyeste versioner af tilgængelige spil. En følge af dette vil være, at førstegangsgodkendelsen af usikre og manipulerbare spilversioner vil blive trukket tilbage.