OBS: DENNE INFORMATION ER IKKE LÆNGERE GYLDIG. INFORMATIONEN ER ERSTATTET AF SPILLEMYNDIGHEDENS VEJLEDNING OM LANDBASEREDE VÆDDEMÅL.
Udbud af væddemål på steder med alkoholbevilling
Denne informationsskrivelse har til formål at imødekomme det stigende antal spørgsmål Spillemyndigheden møder vedrørende udbud af væddemål på steder med alkoholbevilling.
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at udbyde væddemål på steder med alkoholbevilling. Således følger det af vilkår i tilladelser til udbud af væddemål, at
”Salg af væddemål kan ikke ske på steder med en alkoholbevilling, medmindre der er tale om en spillebutik eller et landbaseret kasino.”
Det betyder blandt andet, at der ikke må sælges væddemål i restaurationer (f.eks. værtshuse og sportsbarer) med alkoholbevilling.
Et landbaseret kasino kræver tilladelse efter spilleloven, og det er således utvetydigt, om et sted er et landbaseret kasino. Anderledes er det for så vidt angår spillebutikker. Spillemyndigheden oplever i stigende grad henvendelser vedrørende vurderinger, om hvornår et sted med alkoholbevilling kan betragtes som en spillebutik.
Det følger af vilkår i tilladelser til udbud af væddemål, at:
Salg af væddemål kan alene ske i butikker, spillebutikker og landbaserede kasinoer. Ved spillebutikker forstås butikker, hvor der hovedsageligt sælges spil, og som er indrettet som særlige spillebutikker, jf. spillelovens § 40.
Det er Spillemyndighedens vurdering, at væddemål alene kan udbydes i butikker, samt at ”butikker” skal forstås som de steder, hvorfra der traditionelt set er blevet udbudt væddemål, altså kiosker og dagligvarebutikker. Det er Spillemyndighedens opfattelse, at steder som f.eks. spisesteder, bowlinghaller og idrætsanlæg falder udenfor kategorien butik.
Det er Spillemyndighedens vurdering, at det er afgørende for, at noget kan betragtes som en butik, herunder en spillebutik er, at der er tale om en selvstændig butik, og dette forudsætter blandt andet, at spillebutikken har en selvstændig indgang fra offentligt rum, samt at spillebutikken har en selvstændig kasse, ligesom butikken skal være bemandet i hele butikkens åbningstid.
Spillebutikker med alkoholbevilling
Når Spillemyndigheden foretager et skøn af, om et sted med alkoholbevilling kan betragtes som en spillebutik, foretages en helhedsvurdering af stedet med udgangspunkt i ovenstående vilkår om, at der ikke må udbydes væddemål på steder med alkoholbevilling, der ikke er en spillebutik eller et landbaseret kasino.
Det er Spillemyndighedens opfattelse, at en spillebutik grundlæggende er et sted med forholdsmæssig høj omsætning fra spil, hvor kunderne som udgangspunkt tager ophold for at spille, og hvor indretningen af butikken skaber et miljø med fokus på spil.
Det er en indikation på at et sted kan betragtes som en spillebutik, når butikken har en omsætning fra spilprodukter, der udgør mere end halvdelen af butikkens samlede omsætning. Omsætningsmomentet kan dog ikke stå alene, og således er det endvidere af afgørende betydning, om butikken er indrettet som en særlig spillebutik, som har fokus på pengespil, og hvor kunderne tager ophold for at spille.
Det er Spillemyndighedens opfattelse, at det er afgørende, at butikkens indretning skaber et miljø med fokus på spil i modsætning til f.eks. fokus på indtagelse af alkohol. Dette skal ses i sammenhæng med at formålet bag forbuddet mod at sælge væddemål på steder med alkoholbevilling er, at personers dømmekraft som udgangspunkt påvirkes negativt i takt med indtagelse af alkohol, hvilket ikke er foreneligt med spillelovens overordnede formål.
Steder der er indrettet, så der skabes et miljø med fokus på indtagelse af alkohol, mere end et miljø med fokus på spil vil ikke kunne betragtes som en spillebutik. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis stedet er indrettet med en stor bar med et stort udvalg af øl, spiritus og andre traditionelle værtshusprodukter. En sådan indretning vil som udgangspunkt skabe et miljø med mere fokus på afsætning af alkohol end udbud af spil. Det er Spillemyndighedens opfattelse, at den alkohol, der kan tilbydes i en spillebutik nødvendigvis alene kan være af underordnet omfang, da dette er afgørende for, om stedet skaber et miljø med fokus på spil eller indtagelse af alkohol. Dette skal ligeledes ses i sammenhæng med, at der ikke må udbydes væddemål på steder, der ikke kan betragtes som ”butikker” i spillelovens forstand.
Det er Spillemyndighedens opfattelse, at et miljø med fokus på spil ikke alene skabes gennem den fysiske placering af møbler, kassesystemet mv. i butikken, men ligeledes skabes med den udsmykning, herunder markedsføring, der laves i og omkring butikken.
Butikkens markedsføring siger noget om det miljø, der ønskes skabt på stedet. Det kan f.eks. være at stedet afholder ”happy hour” på alkohol eller har andre reklamer for alkohol, der ikke relaterer sig til spil. Det er Spillemyndighedens opfattelse, at sådan markedsføring har til formål, at trække kunder til stedet med henblik på at købe og indtage alkohol.
Ved vurderingen af stedets markedsføring ser Spillemyndigheden både på den fysiske markedsføring på stedet og på virtuel markedsføring, f.eks. på hjemmeside eller sociale medier. I denne forbindelse er det nødvendigt at have for øje, at det efter Spillemyndighedens opfattelse ikke er i overensstemmelse med spillelovens § 29 om faglig forsvarlighed, at rette spil mod personer, der er påvirket af alkohol, herunder at have markedsføringsforanstaltninger, der skal påvirke stedets kunder til at indtage alkohol samtidig med at kunderne skal spille.
I en spillebutik må spil nødvendigvis være i fokus og være motivationen for at kunden tager ophold på stedet. Det er vigtigt at være opmærksom på at spil i denne forbindelse betyder pengespil. Spillemyndigheden har i flere tilfælde oplevet, at steder er blevet indrettet med skærme, der viser sportsbegivenheder, billardborde, dartspil og lignende spil i den tro, at dette er med til at skabe et miljø med fokus på spil som gør, at stedet kan karakteriseres som en spillebutik. Det er Spillemyndighedens opfattelse, at disse indretningsmomenter i højere grad skaber et miljø, som du finder på et værtshus eller en sportsbar, hvor pengespil ikke er stedets primære fokus. Spillebutikker kan dog sagtens, og vil i de fleste tilfælde, være indrettet med skærme, der viser sportsbegivenheder. Det er nødvendigt, at det miljø der skabes på stedet, har fokus på pengespil og ikke indtagelse af alkohol, og hvor kunderne primært tager ophold for at spille fremfor at indtage alkohol eller spille dart eller se en fodboldkamp.
Det er Spillemyndighedens opfattelse, at der som udgangspunkt ikke skabes et miljø med fokus på pengespil alene ved, at der opstilles selvbetjente væddemålsterminaler på stedet. Der er nødt til, at være flere momenter for, at stedet kan betragtes som en spillebutik. Det kan f.eks. være butikkens indretning, mængden af spil eller markedsføring med fokus på spil.
Spillemyndigheden foretager altid en helhedsvurdering, hvorfor ingen af ovenstående momenter alene kan karakterisere et sted.