02-09-2026
Spilmarkedet i juli 2026: Onlinekasino og væddemål driver stigning i spilforbrug
Tallene fra opgørelsen viser, at danskernes samlede spilforbrug i juli 2026 steg med 17,2 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. For væddemål ses en stigning på 21,3 pct. For onlinekasino ses en stigning på 22,0 pct.
Spilleautomaterne oplevede et fald på 0,1 pct. For landbaseret bingo var der et fald på 7,9 pct. og afslutningsvis var der for landbaserede kasinoer et fald på 4,0 pct.
Nyt filter i statistikken viser BNP-korrigerede tal
I månedsstatistikken er der tilføjet et filter, så det nu er muligt at se tallene korrigeret efter bruttonationalprodukt (BNP) i Danmark. De korrigerede tal er omregnet på baggrund af indeværende års niveau (fx 2026-niveau i år), som opgjort i Skatte- og Vækstministeriets nyeste Økonomiske Redegørelse. Sammenligninger med tidligere år vil altid ske på baggrund af de korrigerede tal for indeværende års niveau.
Det er fortsat muligt at se tal opgjort efter nominelt niveau i månedsstatistikken.