17-07-2023

Spillemyndigheden lancerer kampagne for StopSpillet
Det er vigtigt for Spillemyndigheden, at så mange danskere, som muligt ved, at man kan få gratis og fortrolig rådgivning ved Spillemyndighedens nationale hjælpelinje om spilafhængighed, uanset om man er spiller, kender én, der spiller for meget, eller man igennem sit arbejde er i kontakt med en borger med et spilproblem.
Derfor lanceres nu en kampagne, som er bygget op omkring tre korte film med titlen ”Satser du mere, end du har råd til at miste?” Kampagnen fokuserer på relationerne til blandt andre familie og venner, man kan risikere at sætte på spil, hvis spillet tager overhånd, og gør opmærksom på, at der er hjælp at hente hos StopSpillets professionelle rådgivere.
Se de tre film ved at klikke på billederne.