08-12-2014
Spillemyndigheden får ny visuel identitet
De tre nye hovedfarver er mørk blå, lys blå og lys sand. Disse farver vil slå igennem på Spillemyndighedens fremadrettede kommunikationsmateriale, herunder på vores hjemmeside, brochurer og breve.
Den nye visuelle identitet betyder også, at Spillemyndighedens mærke ”Godkendt af Spillemyndigheden” har ændret både udseende og tekst til ”Tilladelse fra Spillemyndigheden”. Tilladelsesindehavere kan anvende det nye mærke i lighed med den forrige mærkningsordning. Der sker således ikke ændringer i de gældende retningslinjer, som findes her.
Hvis du har spørgsmål om Spillemyndighedens nye visuelle identitet, kan du kontakte kontorchef Jan Madsen (72389659) eller specialkonsulent Christel Fevejle Andersen (72370720).