Ny kategori i kontaktformularen om hvidvaskunderretning
03, dec 2015
Spillemyndigheden har oprettet en ny kategori i sin kontaktformular kaldet hvidvaskunderretning. Den nye kategori skal anvendes, når en tilladelsesindehaver til onlinekasino eller landbaseret kasino sender de kvartalvise oplysninger til Spillemyndigheden om antallet af underretninger til SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) og antallet af medarbejdere, der har modtaget uddannelses- og instruktionsprogrammer.
Den nye kontaktformular skal anvendes fra den 1. januar 2016, når tallene for 4. kvartal skal sendes til Spillemyndigheden. Vær opmærksom på, at underretningen skal sendes til Spillemyndigheden senest syv dage efter et kvartals udløb, henholdsvis 7. januar, 7. april, 7. juli og 7. oktober.