NemID bliver til MitID
I maj 2021 introduceres MitID til alle danske borgere og virksomheder. MitID skal afløse NemID, som forventeligt udfases med udgangen af 2021. De tilladelsesindehavere, der i dag benytter NemID til deres kunder, vil derfor blive påvirket af denne ændring.
Som noget nyt skal spiludbydere (private tjenesteudbydere) blandt andet benytte en broker, som er en virksomhed, der vil stå for autentifikationsprocessen af spilleren, for at blive tilsluttet MitID. Dette er et nyt krav, som du kan læse mere om på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Her findes et site, hvor du som privat tjenesteudbyder kan finde nærmere information om, hvordan du skal forholde dig til overgangen fra NemID til MitID.
Læs mere om MitID på Digitaliseringsstyrelsens hjemmesideTil efteråret planlægger Spillemyndigheden at afholde et kontaktudvalgsmøde for alle spiludbydere med tilladelse til at udbyde onlinekasino og væddemål. Her forventes det nye MitID at blive gennemgået ved et oplæg fra Digitaliseringsstyrelsen. Der arbejdes på, at de certificerede brokere også vil være til stede på mødet.
Hvis du har generelle spørgsmål til det nye MitID, bedes du rette dem til Digitaliseringsstyrelsen. Hvis du har spørgsmål til indholdet af denne nyhed, kan du tage kontakt til chefkonsulent Jacob Bork Klitgaard, jbk@spillemyndigheden.dk / 72 37 32 47 eller chefkonsulent Stella Lønsmann, stl@spillemyndigheden.dk / 72 37 34 19.