08-07-2026
AMLA sender udkast til format for underretning af mistænkelige transaktioner og aktiviteter og fremlæggelse af transaktionsoplysninger i høring
Spillemyndigheden gør opmærksom på, at den europæiske tilsynsmyndighed AMLA (Anti-Money Laundering Authority) har sendt et nyt udkast til implementering af tekniske standarder (ITS) i offentlig høring.
ITS’en i høring har til formål at ensrette formatet for underretninger af mistanke og fremsendelse af transaktionsoplysninger til finansielle efterretningsenheder.
AMLA har sendt udkastet i høring den 2. juli 2026, og der er svarfrist den 20. september 2026. Høringen om udkastet til ITS'en kan findes her, hvorfra høringssvar også kan sendes til AMLA.
Spillemyndigheden opfordrer til, at udbydere af spil i videst muligt omfang indsender høringssvar til AMLAs udkast.