Gå til indhold

Ændringer i hvidvaskloven

Den 3. september 2026 vedtog Folketinget et lovforslag, der indeholder en række ændringer af hvidvaskloven. Ændringerne har til formål at styrke Danmarks efterlevelse af FATF’s anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og finansiering af masseødelæggelsesvåben (proliferationsfinansiering).

For spiludbyderne betyder det blandt andet, at de fra den 15. september skal lave risikovurderinger vedrørende proliferationsfinansiering, have skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, der sikrer overholdelse af regler om både proliferationsfinansiering samt finansielle sanktioner mod lande, personer og virksomheder. Dertil kommer der et krav om en uafhængig revisionsfunktion af spiludbydernes politikker, forretningsgange og kontroller.  

Loven træder i kraft den 15. september 2026 og kan læses på Folketingets hjemmeside