15-03-2019
Adfærdskodeks for spilbranchen
Der var i den politiske aftale et ønske om, at der skulle drøftes begrænsning i og udformning af spilreklamer og brug af pop-up-vinduer med oplysninger om tids- og pengeforbrug.
Parter fra spilbranchen er på den baggrund gået sammen, og har i fællesskab udarbejdet Adfærdskodeks for spilbranchen, som træder i kraft den 1. juli 2019.
Læs Spillebranchens adfærdskodeks
De tilladelsesindehavere som ikke er medlem af en af de brancheorganisationer, som har tilsluttet sig kodekset, eller som ikke er aftalepart i forhold til kodekset, opfordres til at skrive til brancheorganisationen på deres område, hvis de ønsker at tilslutte sig kodekset.
- Tilladelsesindehavere på onlinekasino- og væddemålsområdet bedes henvende sig til Danish Online Gambling Association.
- Tilladelsesindehavere på spilleautomatområdet bedes henvende sig til Dansk Automat Brancheforening.
- Tilladelsesindehavere af landbaseret kasino bedes henvende sig til Dansk Kasinoforening.