25-03-2026
Bøde til Danske Licens Spil A/S for overtrædelse af spilleloven
Danske Licens Spil A/S har vedtaget en bøde for at have udbudt og solgt væddemål i en butik uden en godkendt bestyrer.
Danske Licens Spil A/S har den 20. marts 2026 vedtaget et bødeforelæg på 3.640,00 kr. for at have udbudt og solgt væddemål i en butik uden en godkendt bestyrer til at varetage den daglige drift.
Dette er en overtrædelse af spillelovens § 38, stk. 1, jf. § 37.
Overtrædelsen fandt sted i perioden fra den 17. april 2025 til og med den 17. juni 2025 på spilstedet Købmand Sommerbyen Højvænge beliggende på Ågerupvej 100, 2750 Ballerup.