Statistik for spilmarkedet 1. kvartal 2018 - med nye afsnit om spiladfærd og onlinebingo

Statistik

Spillemyndigheden kan nu offentliggøre statistik for det danske spilmarked gældende for 1. kvartal 2018.

Kvartalsstatistikken har fået nyt layout, men også indholdsmæssigt er der nyheder:

  • Onlinebingo
    Efter liberaliseringen af onlinebingo, som trådte i kraft den 1. januar 2018, er der tilføjet et afsnit om dette.
  • Spiladfærd
    Der er tilføjet et afsnit med en oversigt over daglige transaktioner inden for både væddemål og onlinekasino. Dette giver et tydeligt billede af danskernes spiladfærd.
  • Tal tilbage fra 2012
    Som noget nyt indeholder kvartalsstatistikken nu tal tilbage fra 2012. Tidligere var det fra 2014.

Kvartalsstatistikken kan downloades via linket til højre.