Opdatering vedrørende hestespil - Ny ”Vejledning til rapportering af spil”, korrigerede xsd’er og suspendering af TotalEventstruktur

Nyhed

Spillemyndigheden har opdateret ”Vejledning til rapportering af spil” - så den nu inkluderer alle de nye spiltyper i forbindelse med liberaliseringen væddemål på hestevæddeløb. Den følger princippet fra øvrige liberale spilområder – hvor alle felter i alle strukturer er forklaret. 

Også xsd’er er opdateret. Der er korrigeret én type fejl. Der var felter der fejlagtigt havde fået præfix ”Hesteagtig”/”HestDK”. Se liste nederst i dette nyhedsbrev. Det skal understreges, at alle vejledningerne til navnene udsendt i tidligere nyheder, har været korrekte på disse elementer. Der er rettet et enkelt navn ift. vores nyheder – Væddemålsbørs på danske heste bliver ”FastoddsspilBeXDkHest” – dette er uændret ift. tidl. udsendte xsd’er og ”Vejledning til rapportering af spil”.

Endelig har Spillemyndigheden fundet problemer med HesteagtigEventTotal og HestDKEventTotal, så disse strukturer bliver suspenderet – mindst indtil 1. februar 2018. Tilladelsesindehavere der havde påtænkt at begynde rapportering i disse strukturer, bedes kontakte Spillemyndigheden aba@spillemyndigheden.dk hurtigst muligt. 

Til gengæld er muligheden for at vente med at rapportere startstruktur til efter løbets afholdelse (der ligger i EventTotal) nu udvidet til også at gælde HestDKstartstruktur/Hesteagtig.

Liste over korrigerede navne for ”HestDK”/”Hesteagtig”:

HestDKPuljespilNøgleNummer/HesteagtigPuljespilNøgleNummer skal være PuljespilNøgleNummer

HestDKPuljespilNøgleBeskrivelse/HesteagtigPuljespilNøgleBeskrivelse skal være PuljespilNøgleBeskrivelse

HestDKPuljespilNøgleValideTal/HesteagtigPuljespilNøgleValideTal skal være PuljespilNøgleValideTal

HestDKSpilProduktIdentifikation/HesteagtigSpilProduktIdentifikation skal være SpilProduktIdentifikation