Spillemyndighedens Roadshow

Få mere at vide om regulering af spil i Danmark

Spil om penge er noget, som stort set alle danskere på et eller andet tidspunkt stifter bekendtskab med. Mange ved dog ikke, at der er en myndighed, der sørger for at sikre et fair, lovligt spilmarked og føre tilsyn på området samtidig med at give spillerne mulighed for at udelukke sig fra spil. 

Mange yngre mennesker spiller pengespil, og undersøgelser viser desuden, at især unge mennesker er i risiko for at få problemer med spilafhængighed.

Derfor tilbyder Spillemyndigheden at holde oplæg på uddannelsesinstitutioner og i sportsklubber for unge. 

Vi kan tilbyde:

 

Kort oplæg til fællessamling

Varighed: 
7-10 minutter

Indhold:

  • Hvem er Spillemyndigheden?
  • Hvad spiller danskerne på og hvor meget spiller vi for?
  • Hvad skal man holde øje med, når man spiller?
  • ROFUS (vores selvudelukkelsessystem)

Oplægget kan efterfølgende suppleres med en stand, hvor eleverne kan stille spørgsmål til vores medarbejdere.

 

Længere oplæg til fællessamling med deltagelse af medarbejdere fra et ludomanibehandlingscenter

Varighed: 
1-1½ time

Indhold:

  • Hvem er Spillemyndigheden?
  • Hvad spiller danskerne på og hvor meget spiller vi for?
  • Hvad skal man holde øje med, når man spiller?
  • ROFUS (vores selvudelukkelsessystem)
  • Ludomani (hvad er det, hvem bliver ludomaner, hvordan kan man forebygge?)

Oplægget vil inddrage eleverne i form af test eller quiz og debat. 

Oplægget kan efterfølgende suppleres med en stand, hvor eleverne kan stille spørgsmål til vores medarbejdere.

 

Fagspecifikt oplæg

Vi tilrettelægger et eller flere moduler efter jeres ønske. 

Det kan fx være i forbindelse med en temadag på skolen eller et fællesarrangement i sportsklubben.

Vi bidrager gerne til formulering af opgaver, fx inden for matematik, samfundsfag eller erhvervsøkonomi.

Blandt emnerne kan være:

  • Hvem er Spillemyndigheden?
  • Hvad spiller danskerne på og hvor meget spiller vi for?
  • Hvad skal man holde øje med, når man spiller?
  • ROFUS (vores selvudelukkelsessystem)
  • Ludomani (hvad er det, hvem bliver ludomaner, hvordan kan man forebygge?)
  • Nye former for spil (e-sport, skinbetting mv.)
  • Matchfixing
  • Hvidvask

 

Udfyld formularen til højre for at bestille et oplæg fra Spillemyndigheden.

: