Stævning i statsstøttesagen
07, dec 2012
Spillemyndigheden har fået underretning om, at der den 30. november 2011 til EU-Domstolens Justitskontor på vegne af Dansk Automat Brancheforening er indleveret en stævning mod Kommissionen i anledning af dennes afgørelse af 20. september 2011, hvorefter afgiftsordningen i spilafgiftsloven ikke er i strid med EU's statsstøtteregler.
Samtidig er der blevet fremsat begæring om foreløbige forholdsregler - dvs. opsættende virkning. I den anledning skal oplyses, at den danske spilleliberalisering som planlagt træder i kraft den 1. januar 2012. Det forhold, at der er anlagt retssag, ændrer ikke herved. Retssagen giver ikke i øvrigt Spillemyndigheden og Skatteministeriet anledning til bekymringer.