Vejledning om salgsfremmende foranstaltninger ved udbud af spil
Spillemyndigheden offentliggør nu en vejledning om salgsfremmende foranstaltninger ved udbud af væddemål og onlinekasino. Denne vejledning henvender sig primært til tilladelsesindehavere på området for væddemål og onlinekasino, men kan overføres til andre spilområder. Dog skal du være opmærksom på, at der ved andre spilformer kan være specielle begrænsninger fx i forhold til gevinststørrelse.
I vejledningen er det muligt at finde Spillemyndighedens vurdering af tilladelsesindehaveres adgang til at benytte salgsfremmende foranstaltninger efter spillelovgivningen.
Vejledningen beskriver, hvilke salgsfremmende foranstaltninger Spillemyndigheden vurderer som tilladelsespligtige spil, som medfører, at spillet er underlagt spillelovgivningen, og hvilke foranstaltninger der som udgangspunkt ikke er reguleret af spillelovgivningen, men vil være reguleret af markedsføringsloven.
Vejledning beskriver ikke adgangen til at udbyde købsbetingede spil for personer og virksomheder, der ikke er tilladelsesindehavere.