Danskernes spilforbrug steg i februar 2024
16, apr 2024
Det samlede spilforbrug for væddemål, onlinekasino, spilleautomater og fysisk kasino udgjorde i februar 2024 587 mio. kr., hvilket er en stigning på 18,3 pct. sammenlignet med februar 2023.
Lavere tilbagebetalingsandel giver højere spilforbrug
Den samlede stigning i spilforbruget dækker over stigninger for alle fire spilområder. Blandt andet steg forbruget på væddemål med 32,5 pct. Denne stigning kan til dels skyldes, at tilbagebetalingsandelen var noget lavere i februar 2024 sammenlignet med februar 2023.